Lystfiskeri i Limfjorden
Lystfiskeri i Limfjorden – sundet med de mange fjorde
Lystfiskeri i Limfjorden er både givende og alsidigt. De mange øer, fjorde og vige i dette enorme danske sund er intet mindre en mageløst.
Den brede viden som ligger bag siden og artiklerne på onlineguiden nederst, gør det nemmere for selv begynderen at fange fisk i dette enorme sund. Limfjorden er fuld af fisk og fiskemuligheder. Havørredfiskeriet kan måle sig med flere gode fjorde i Danmark tilsammen. Men det kræver kendskab og ofte tålmodighed før den første fisk landes. Med det sagt, er der dage, hvor havørrederne både er mange og store.
På siden om lystfiskeri i Limfjorden, kan du læse om de bedste muligheder for bl.a. fangst af havørred, sild, multe og makrel med flere…
Lystfiskerilimfjorden.dk indeholder fangstbilleder, artikler og beskrivelser fra fjorden, samt tekster omhandlende put and take- og havbarsfiskeri fra Vestkysten ved Agger Tange.
Det er også muligt at finde overnatningsmuligheder, når ferien eller weekendopholdet skal planlægges.
Se siden her: Lystfiskeri i Limfjorden og omegn
Limfjorden i nyere tid
Der har været meget tale om iltsvind m.m. i Limfjorden de seneste år. Medierne maler oftest det værste på væggen, det samme gør erhvervsfiskerne, men det budskab der deles er ikke det altvisende billede af sagen. Selvom der er dele af sundet, som ofte har det skidt i sommersæsonen, er der andre dele som stortrives. Nuvel… Der er ikke lige så mange torsk, ålekvabber og fladfisk som der engang var og multerne er også svære at finde.
Det betyder dog ikke at der ikke er mange havørreder, sild og hornfisk i fjorden. Havørrederne kan fanges året rundt, men i sommersæsonen er de oftest at finde i de ydre dele. Enten mod øst eller vest.
Sildene kan fanges i og fra Limfjordens havne i marts, april og maj, samt om efteråret. Hornfiskene fra maj og 2-3 måneder frem. Nogle år er hornfiskene dog kun af finde i kortere perioder. Udfor Hals Havn og Egense Havn kan man fange makrel om sommeren. Ved udmundingen mod vest, ved Agger Tange og Thyborøn, lisegså. I den vestlige del endda også multer og havbars m.fl.
Lystfiskeri i Limfjorden efter havørreder
Der er mange havørreder i Limfjorden. Den mest stabile sæson af dem alle, har de senere år været efteråret. Om efteråret er der flest havørreder flest steder i sundet. Om vinteren er der også særdeles mange ørreder, men når frosten sætter ind i perioder på 0ver 14 dage, bliver det rigtig svært. Milde vintre betyder ofte spændende lystfiskeri efter grønlændere i Limfjorden. Oftest langs de fleste af de mange hundrede kilometer kyst,- fjord,- sund-strækninger.
Når det kommer til vinterfiskeri efter havørreder er Skive Fjord, en del af Limfjorden, en god mulighed. Læs mere om den her: Skive Fjord…
Forårsfiskeriet kan svinge lidt. Hvis vinteren har været fuld af frostgrader kan fiskeriet være forsinket. Det betyder at man til tider skal helt hen i maj før de er til at finde og fange. Er vinteren mild, kan forårsfiskeri være lige så godt som fiskeriet i efterårsæsonen.
Brug for en fiskeguide ved Limfjorden?
Book guidede fisketure i Limfjorden og se hvad der er muligt. Med en fiskeguide som ved hvor fiskene er, er alting nemmere. Der vises flere fiskepladser på en dag og du vil blive vist, hvordan du får mest ud af hver.
Læs mere: Fiskeguide i Limfjorden…
Giv aldrig op på lystfiskeri i Limfjorden.
Der er masser af liv.
Jari – Lystfiskeri i Danmark.
